torsdag den 29. juni 2017

Anmeldelse af offergaven

Bagsiden fortæller:
Et tragisk dødsfald i Elizondo-dalen virker mistænkeligt: En lille pige, blot nogle måneder gammel, bliver fundet død i sin seng. I panden har hun et rødt mærke, en plet på størrelse med en knap, som om noget er blevet presset mod hendes ansigt. Pigens oldemor påstår, at ulykken er Ingumas værk; dæmonen som forhindre de sovende i at bevæge sig og stjæler deres åndedræt, så de dør i søvne.

De retsmedicinske analyser får politikommisær Amaia Salazar til at se nærmere på de andre spædbørnsdødsfald.

Efterforskningen afdækker et mønster, som politiet aldrig har set magen til. Og voldsomt uvejr truer med at begrave den grufulde sandhed èn gang for alle.









Anmeldelse:
Så fik jeg endelig læst sidste bind af Dolores Redondo's Batzán-trilogi. Jeg købte den på Bog-Forum sidste år og har desværre lidt lidt af manglende læselyst. Men bogen har ligget og blinket til mig og forleden dag fik jeg endelig sat mig ned og begyndt på den.

Politikommisær Amaia Salazar lider stadig under hendes spøgelser, de vil ikke lade hende få fred og det bliver ikke bedre med denne her nye sag som hun skal i gang med. Der er tale om spædbørnsdød blandt piger i meget stor stil. Det bringer minder om hendes tvillingesøster og hendes mors onde hensigter.

Hendes mor er formodet død efter sin flugt fra den psykiatriske institution som hun var indlagt på, men det kan Amaia ikke accepterer. Der er et eller andet i hendes krop og sjæl der siger at den onde kvinde stadig er vældig meget i live, men ingen tror på hende.

Samtidig med efterforskningen så drages Amaia mod dommer Markina. Han har en uimodståelig tiltrækning på hende og synes hele tiden at vide hvad det er hun går og laver. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om dommeren og har hele tiden syntes at der var noget fordækt over ham.

Sagen med de døde pige spædbørn roder op i gamle sår og Amaia kan mærke at skovens vogter passer på hende når hun begiver sig ud i farlige situationer. Hele Batzán-dalen skriger på at få renset fortidens synder væk og starte forfra og det skal være med hendes hjælp.

For at gøre alting værre så kommer Flora hjem til Elizondo for at lave ballade. Hun vil først og fremmest afholde en begravelsescermoni for deres mor, overtage ledelsen af bageriet igen og prøve at gemme en af sine aller mørkeste hemmeligheder. Hun bliver dog i sidste ende tvunget til at opgive sine forhavender og fortælle sandheden til Amaia.

Der er sataniske sekter på spil i dalen og de bruger offeringer af mennesker til at opnå velstand og rigdom. De går ikke af vejen for at ødelægge familier for at tilfredsstille dæmonen Inguma. Deres medlemmer er i alle samfundslag og hvis ikke man gør som befalet så venter der én en forfærdelig straf.

Vi har knuste mødre, vanvittige mødre, mærkelige afbalanceret mødre efter sorgen af at miste en datter. Der er åbning af gravmæler for at se om ligene er begravet hvor de skal være, eksplosioner, manipulationer og irriterende misundelige politikollegaer som ikke kan håndtere Amaia's arbejdsmetoder.

Der er mord på mord på mord og selv om ligene hober sig op så prøver Amaia'a hold at holde skruen lige i vandet og finde den/de skyldige. Det kræver meget benarbejde og efterforskning for at komme ud i alle kringelkrogene, men til sidst så lykkedes det.

Skrivestilen har ikke ændret sig særlig meget siden bog to. Der er stadig lange sætninger og nogen gange sidder man og tørster efter et punktum. Men alligevelle så får hun på en eller anden måde en magisk indflydelse over dig så du overser det og bare gerne vil læse videre for at se hvad der nu skal ske.

Så kommer vi til forsiden. Den skal nævnes. For hold da op hvor er den altså bare flot, mystisk, dunkel og indbydende. Her kan man virkelig mærke Batzán-floden og de mystiske væsner som har deres udspring herfra. Jeg er vild med den.

Bogen er som sagt skrevet af Dolores Redondo og er udgivet på forlaget Hr. Ferdinand. Bogen kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 4/5stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: