søndag den 15. maj 2016

Anmeldelse af Våbenbrødre: De uønskede

Bagsiden fortæller:
I Skandia - højt mod nord - skal en række 16-årige drenge i gang med en krigeruddannelse. De bliver opdelt i mindre ehneder, de såkaldte våbenbrødreflokke, og skal gennemgå tre måneders barsk træning i sejlads, våbenbrug og kampteknik. Undervejs skal de dyste mod hinanden, flok mod flok.

Outsideren Hal Mikkelson bliver modstræbende udnævnt til at være leder af en våbenbrødre-flok, Hejrerne, som udelukkende består af drenge, de andre ikke vil have med på deres hold. Ingen tror, at disse meget forskellige drenge vil have en chance for at klare sig i de vanskelige træningsdyster, og Hal få brug for al sin snedighed og opfindsomhed, hvis de overhovedet skal have en chance.

Hvad ingen af dem ved er, at pirater udefra samtidig truer deres samfund...








Anmeldelse:
Jeg har et par venner som i tide og utide har anbefalet mig at læse denne her serie om skandierne fra John Flanagans hånd. Hvorfor? Fordi jeg var vild med hans første serie Skyggens Lærling som jeg slugte i løbet af nul komma fem for et par år siden.

Har været lidt skeptisk når nu han kom med et spin off som omhandlede de frygtede skandier som man også stifter bekendskab med i Skyggens Lærling. For hvad nu hvis det egentlig bare er den samme historie på en anden flaske?

Vi møder en 16-årig Hal Mikkelson som bliver set ned af fordi han er halv araulaner. Han mor er araulaner og frigivet træl og hans far var skandier og en mægtig sømand og kriger på samme tid. Men nu hvor Hal og han mor er alene så er der ingen der bryder sig om en der ikke er fuldblods.

På trods af dette og på trods af at Hal prøver ikke at komme i vejen for de utålelige og arrogante fuldblods skandier knægte på hans alder så bliver hans alligevel nødt til at stå ansigt til ansigt med dem da han begynder våbenbrødre-træningen der tager 3 måneder.

Historien er godt opbygget og vi ser endnu en gang en gruppe af upopulære drenge som skal bevise at de er lige så gode som dem der er højt på strå og som er populære, selv om nogen af dem bruger skrappe metoder for at være det.

De har hver deres egenskab som binder gruppen sammen under træningen og da katastrofen indtræder så bliver de nødt til at træffe et skæbnevangers valg for at redde deres liv og de repressalier det kan have for deres familier.

Jeg glæder mig til at læse resten af bøgerne for at se hvad der sker med vores nu efterhånden sammentømret gruppe når de skal ud på havet og genfinde deres stolthed og omdømme hos skandierne.

Det bliver ikke let, men det skal det jo heller ikke være.

Læste bogen på ca. 2 dage og var rigtig godt underholdt og fattede med det samme sympati for gruppen Hejrerne og de trængsler som de må gennemgå. Det er nu de skal vise at de har hår på brystet og gennemfører den mission som de ufrivilligt har måtte begive sig ud i.

Er det et spin off? Det synes jeg ikke. Denne her serie viser historien fra skandiernes vinkel af. Hvad de gennemgår for at blive en rigtig kriger og sømand som er frygtet i resten af deres del af verden. Den viser at selv om man bliver set ned på så har man stadig en masse kvaliteter og evner som en del af de populære drenge mangler.

Bogen er som sagt skrevet af John Flanagan og udgivet på Nyt Nordisk Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere til 179,95 kr. 4/5 stjerner. Lånt på biblioteket.

Ingen kommentarer: