tirsdag den 16. juni 2015

Anmeldelse af Ledelse er ikke raketvidenskab

Bagsiden fortæller:
Når Forsvaret kan motivere unge mennesker fra det moderne velfærdssamfund til at sætte deres eget højtreklamerede ego i bero, frivilligt indordne sig under disciplin og orden, underkaste sig en træning, der svarer til en elitesportsudøvers, og drage ud i fjerne egene, hvor de for en relativt beskeden løn løser opgaver med fare for deres eget liv, så kan Forsvaret noget, som ingen andre kan.

I LEDELSE ER IKKE RAKTEVIDENSKAB beskriver Lars. R. Møller de ledelsesprincipper, som gør det muligt for Forsvaret at lede mennesker i krig og under ekstrem stress. Lars R. Møller har selv ledelseserfaring - fra de tilspidsede situationer på kampladsen til Forsvarskommandoen bonede gulve - og deler ud af sin 40 årige erfaringer med både teori, anekdoter og de staldfiduser, som enhver leder skal benytte sig af, hvis vedkommende vil have succes.








Anmeldelse:
Efter at have været til foredrag med Lars R. Møller om "Ledelse er ikke raketvidenskab" for et par uger siden så er tiden endelig kommet til at lave en anmeldelse af hans bog som også var omdrejningspunktet for foredraget.

Jeg synes personligt at det er en god bog, velskrevet, fuld af anekdoter fra et langt liv i Forsvaret og hvordan man via ledelse kan få unge mennesker til at melde sig til farfulde missioner i udlandet til fare for deres eget liv.

Hr. Møller prøver med meget succes at fortæller hvordan man kan bruge den militære ledelse på et civilt niveau. I følge Hr. Møller så tager al ledelse sit udgangspunkt i planlægning og hvordan du udstikker opgaven til dine ansatte. At du som leder er synelig for de ansatte og ikke gemmer dig på dit kontor.

Den første del af bogen var en smule tung at komme igennem, men da jeg kom til kapitlet Lederen på side 103 så begyndte den at blive rigtig interessant og jeg slugte næsten bogen. Nu har jeg jo selv en lederuddannelse fra Hjemmeværnet så jeg sad og nikkede og fik genopfrisket det jeg havde lært.

Jeg elsker at der bliver fortalt alle mulige slags anekdoter for at pointere en specielt pointe og man kan ikke lade være med at sidde og grine af Hr. Møllers påfund for at gøre opmærksom på sig selv. Hvis man sørger for lidt samba på ledelsesgangen så bliver jobbet lidt sjovere og knap så alvorligt.

Der er to rigtig sjove historier i bogen som fik mig til at hulke af grin. Men som viser at hvis man tænker hurtigt og viser initiativ med humor så kan det løse selv de mest krævende situationer som man kan befinde sig i.

Den ene er da Hr. Møller var ansat i Forsvarsministeriets 2. kontor og han skulle til en alvorlig samtale med kontorchefen. Han tager fusen på hende og beholder sit job. Man kan læse mere om det på side 176-177.

Den anden var da han var i Bosnien i 1994 og måtte improvisere overfor en bandit ved navn Ladlo og hans venner da de ville have del i nødhjælpen til flygtningene i Tuzla. En alvorlig situation som blev vendt ved hurtig tænkning og et sædvaneboblesmadringsværktøj. Du kan læse mere om det på side 178-179.

Hvis du har brug for at få støvet din lederevner af eller bare for at få nogle nye input så skulle du tage at læse denne her bog. Den er rigtig interessant og kan bruges overalt i de civile virksomheder.

Bogen er som sagt skrevet af Lars R. Møller og udgivet på Forlaget Lindhardt og Ringhof. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 4/5 stjerner. Fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: