mandag den 1. juni 2015

Anmeldelse af Den Kulsorte Protokol

Bagsiden fortæller:
Kate, Michael og Emma har indledt en hæsblæsende jagt på Dødens Bog. De skal finde den, før Magus får fingre i den. For gør han det, vil alle tre bøger fra Begyndelsen være samlet ét sted, og deres forenede energi vil udløse en ustoppelig kraft.

Emma er sidste brik i det store skæbnepuslespil, og hun bliver tvunget til at konfrontere de mørke sider af sig selv, såvel som de rædselsvækkende uhyrer og ånder, der bor i de verdner, hun må rejse igennem. Kun hvis hun formår at mestre den sidste og farligste bogs kræfter, vil hun, Kate og Michael kunne redde verden fra en altødelæggende krig.

Selve det stof, tiden er gjort af, falder fra hinanden, da Emma tager ud på sin søgen efter en afslutning - god eller dårlig - på det episke eventyr, hendes forældre og hendes søskende er blevet hvirvlet ind i.







Anmeldelse:
Nøj hvor havde jeg glædet mig til at læse denne her bog og nøj hvor blev jeg egentlig skuffet. Jeg er faktisk ret ked af at John Stephens har lavet sådanne en middelmådig slutning på en faktisk rigtig god serie som Bøgerne fra Begyndelsen er.

Jeg elskede de to første bøger og synes de var fantastiske hver for sig. Men denne gang må jeg sige at det er lidt en ommer. Desværre.

I Den kulsorte protokol er det Emmas tur til at finde Dødens bog og blive én med den. John Stephens kommer lidt for let ovre jagten på bogen og det er rigtig synd for serien generelt. Det er som om at han bare skal have skrevet historien færdig for kunne afslutte den på bedste vis.

Men i stedet for at det er Emma og hendes jagt på Dødens bog der fylder siderne, så er det kærlighedshistorien mellem Kate og Rafe der er det største emne. Jeg var forbløffet for helt ærligt så har Kate fået sin chance for at brilliere.

Jeg ved godt at Rafe er en af Magus mange tidligere kroppe og han er god ifølge Kate, men han er et spøgelse som man ikke kan have et seriøst forhold til. Hun er bare ikke villigt til at indrømme det. Men sådanne er det når det er ens første kærlighed. Man bliver blind.

Men udover dette her så spinder John Stephens en fantastisk verden rundt omkring os. Han måde at beskrive de forskellige verdener og hvem der beboer dem er magisk. Jeg synes rigtig godt om kæmpernes verden som var gået til grunde pga. Grevinden og Dødens bog. Kæmpen Willy er fantastisk.

Kampscenerne og tilbagetrækningen til den usynlige ø, dværgene og elverne og deres indbyrdes forhold er jo som taget ud af Ringenes Herre. Michaels forhold til elverprinsessen Wilamena (der bliver drage når hun tager et armbånd af) bliver afprøvet.

Dødsriget er også rigtig godt beskrevet og man sidder og har helt ondt af Emma for at hun skal den lange vej for at finde sin bog. Hun får virkelig tøjlet sit temperament og lærer at tænke før hun taler. Hun vokser helt vildt i løbet af historien og det klæder hende ikke at være den irriterende lillesøster.

Mødet med forældrene og det at skulle lære at være en familie igen efter 10 år bliver også berørt og det er svært for alle parterne. Men ved lidt fælles hjælp og fodslag så ender det med at de finder hinanden til sidst.

Bogen er som sagt skrevet af John Stephens og udgivet på Forlaget Alvilda. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 3/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.

2 kommentarer:

Sabrina sagde ...

Jeg elskede denne bog. Sjovt som man kan være så forskellige :)

Medic sagde ...

Hehe ja det er faktisk lidt sjovt at man kan være så forskellig Sabrina. Men den talte slet ikke til mig som de andre to gjorde og det kan godt ærgre mig lidt. For serien er jo rigtig god og jeg er stadig vild med de to forrige bøger.

Synes dog det er godt at der er nogen derude som synes godt om det sidste bind sådanne at det ikke er alle der er utilfredse med den.