torsdag den 7. maj 2015

Anmeldelse af Kunsten at flygte

Bagsiden fortæller:
Hvad har puslespilsmani, tyggegummimagnaten Wrigley og kameltropper med hinanden at gøre? Umiddelbart ingenting, men Frederik Sjöberg er en mester i glidende overgange, så mærkværdighederne alligevelle på fortryllende vis hænger sammen.

I Kunsten at flygte følger Sjöberg i sporet af den afdøde svenske akvarel- og fyrretræsmaler Gunnar Widforss. En skikkelse der er glemt i Sverige, mens hans akvareller i dag sælges for millionbeløb i USA.

Widforss' fascinerende og omflakkende liv lægges i bogen som et puslespil med kulørte og skæve brikker: Hans kaotiske familieforhold, hans elendige økonomiske sans, hans mangel på succes i den europæiske kunstverden, hans personlige hemmelighed og frygt for skandale der fik ham til at flygte fra Sverige til USA, hvor han fik et uventet gennembrud som nationalparkernes feterede stjernemaler. Kunsten af flygte  er en charmerende og overrumplende historie om et menneske der af mange snirklede omveje finder sig selv.

Sjöberg formår, at lukke verden op for sin læser - man sanser, ser og genopdager verdens magi.


Anmeldelse:
Jeg anede ikke de var en mand som hed Gunnar Widforss. Jeg anede ikke at han var landskabsmaler. Jeg anede ikke han malede så smukke akvareller som han gjorde. Men det har Frederik Sjöberg fortalt mig i sin pusseløjerlig bog om hans rejse i Gunnar Widforss fodspor i Sverige og USA.

En googlesøgning har vist mig de mest fantastiske akvarel malerier fra diverse nationalparker som han malede for at overleve i det der til sidst i hans liv blev depressionens USA. Han prøvede i mange år at perfektionere sin kunst ved at rejse hele verden rundt og male, men lykken fandt han som sagt i USA. Her begyndte han at stråle som den stjerne han var.

Der står bag på bogen at det er en puslespilsbog og det er det. For Frederik Sjöberg tager alle brikkerne i Widforss liv og stykker dem sammen samtidig med han giver læseren små historier som på en eller anden måde har noget at gøre med historien og dog så ikke. Nogen gange er det noget som relaterer til hans eget liv.

Henry David Thoreau får på et tidspunkt en ordentlig bredside af forfatteren og jeg sad og tænkte "Hold da op du kan virkelig ikke lide Mr. Thoreau". Jeg har selv læst Walden og synes den var svær at komme igennem, men den var i mit univers uhyre interessant. Sådanne kan vi alle have forskellige meninger og det er sundt.

Bogen er en smule langsom om at komme i gang og nogen gange så synes jeg de forskellige svinkeærinder ikke rigtig passer til historien. Men alligevelle får forfatteren det alligevelle til at passe sammen på en finurlig måde.

Bogen er som sagt skrevet af Frederik Sjöberg og er udgivet på Forlaget Hr. Ferdinand. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 3/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Ingen kommentarer: