Dorthe Emilie Røssel var seks år, da 2. verdenskrig brød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i den københavnsk modstandsgruppe. I familiens lejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner, eller skjulte jøder, der skulle over til Sverige.
I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944. Familie og venner er samlet i familiens sommerhus i Hjortekær, da Gestapo - med Ib Birkedal Hansen i spidsen - vælter ind i haven.
Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil se sin far igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, så har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham.
60 år senere læser hun om denne episode i Peter Øvig Knudsens bog om Birkedal. Da hun senere mødes med Øvig og han opfordrer hende til at fortælle sin historie, bryder hun det løfte, hun gav sin far, om aldrig at tale om det, der skete under krigen.
Anmeldelse:
Kan 127 sider få dig til at sidde og få et tungt hjerte af noget som skete for 70-75 år siden?? Ja det kan de, for her har du beretningen fra en pige på 6 år som ufrivilligt bliver sin fars sammensvorne i modstandsbevægelsen mod tyskerne og deres besættelse af Danmark da den starter i den 9. april 1940.
Jeg sad i et godt stykke tid og tænkte at denne her far måtte virkelig ikke have tænkt over den fare som han udsatte sin datter for ved at lade hende distribuere illegale aviser og våben til medlemmer af hans modstandsgruppe som hun fragter rundt i sin dukkevogn.
Det er helt vildt og jeg blev faktisk lidt vred på ham. Specielt da Ib Birkedal Hansen i 1944 hiver hende ind i Shellhuset og afhører hende på den mest bestialske måde som kun kan give hende ar på sjælen. Hun er 10 år gammel.
Det er en meget personlig beretning om en lille piges oplevelser under 2. Verdenskrig i det besatte Danmark og i hendes lokal område København. Man kan ikke andet en siddet og have ondt af hende når hendes forældre bliver arresteret i 1944 og hun står og ikke ved hvad hun skal gøre af sig selv.
Men da hun fortæller om sin fars trængsler, om hans tortur i Shellhuset og om hans vej til KZ-lejren Neuengamme og hans virkelige dårlige helbred, så tænker man at han vist har betalt den gæld til sin datter for at have udsat hende for fare.
Det tog mig et par timer at læse bogen, men den sidder i mig og vil gøre det i et stykke tid. For den er barsk og så er den set fra et barns øjne som er uskyldige indtil krigen bryder ud.
Bogen er som sagt skrevet af Dorthe Emilie Røssel og er udgivet på Roskilde Bogcafé. Den er desværre udsolgt fra forlaget. 5/5 stjerner. Fra bogvæggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar