torsdag den 1. marts 2012

Makron muffins opskriften :-)



Der er nogen der har efterspurgt min makron muffins opskrift og til glæde for de kagehungrende medbloggere derude i det danske land kommer den her:

6 æg  (3 æg)
600 gram sukker  (300 gram sukker)
250 gram smør  (125 gram smør)
250 gram hvedemel  (125 gram hvedemel)
200 gram makroner  (100 gram makroner)

Smøret smeltes og afkøles. Æg og sukker piskes til en hvid og luftig masse. Knus makronerne - kun let, helst store stykker. Mel og makroner blandes. Det smeltede smør og makron og hvedemel blandingen tilsættes skiftevis sukkerblandingen. 1 spiseske fuld af dejen portioneres ud i formene.
Bages ved 200 grader i ca 10-15 minutter i almindelig ovn.

Der er ca til 36 stk i den store portion, jeg har dog halveret opskriften, det i parentes, så jeg ikke står med så mange hver gang jeg bager.

God fornøjelse med bagningen :-)

Medic out.

Ingen kommentarer: