fredag den 20. oktober 2017

Anmeldelse af Dødsgudens Løgne

Bagsiden fortæller:
Det er først slemt at være tyv, når man bliver opdaget.

Desværre for Shilla er det lige det, der sker. Hun bliver taget på fersk gerning, da hun bryder ind hos en af dødskirkens præster. Præsten giver hende valget mellem at blive hængt, eller miste sin sjæl, eller at finde den mystiske Spinel, som en anden tyv tidligere har stjålet fra præsten. Shilla vælger selvfølgelig det sidste, for hun har brug for sin sjæl, når hun en dag skal genforenes med sin død mor. Det sker dog noget før, hun havde regnet med det, for tyven er i Dødsriget.














Anmeldelse:
Jeg faldt over denne her bog da jeg for første gang i fire år besøgte biblioteket i Rønne. Indtil videre har jeg kun brugt det der hvor jeg bor. Der var et eller andet ved forsiden og bagsiden som fik mig til at tage bogen under armen mens jeg tullede rundt og kiggede på de forskellige afdelinger.

Nu er jeg jo ikke den store læser af danske forfattere, men nogen gange finder jeg faktisk nogen som godt kan imponere mig. Og det må jeg sige at Mette Finderup har gjort. Jeg er vild med hendes ide om hvordan dødsriget er indrettet og hvordan de døde bliver inddelt når de kommer dertil.

Shilla har mistet sin mor til sygdom og måske også sin far i krigen mod Nordland for han er ikke vendt tilbage på trods af at det er to år siden den sluttede. Hun bruger dagen eller natten på at stjæle ting der kan sælges så hun kan overleve. Det eneste hun har tilbage af forældrene er det lille hus som hun er opvokset i.

Hun har en god ven der hedder Niro som også er tyv. De passer på hinanden og Niro overnatter ofte hos Shilla. Da Shilla en nat bliver taget i at stjæle fra dødspræsten Mester Gilius efter at være blevet forfulgt af et meget skræmmende og ihærdigt spøgelse, får hun et valg for ikke at miste livet og sin sjæl.

Hun skal taget til dødsriget og finde en mystisk Spinel og tyven Vendor som har været så letsindig at stjæle fra Mester Gilius. Med sig får hun sin bedste ven Niro. Mester Gilius dræber ham så Shilla har følgeskab på sin svære mission.

Da hun når derned finder hun ud af hvordan dødsriget er opbygget. Her er der rige mennesker, fattige mennesker, præster, hjælpere osv osv. Hun finder ud af at Dødsguden styrer det hele og at hans præster for det meste ikke er venligheden selv, men nogle griske bæster som tilraner sig de dødes skatte for tjenester. Nogen gange ved ikke en gang Dødsguden hvad hans præster laver af forfærdelige ting og sager i håbet om at opnå forfremmelse i hierarkiet.

De er også glade for at bruge magi og kan bruge den tid de har i dødsriget til at studere og blive klogere for at bruge den på de døde som ikke makker ret eller til andre formål.

Shilla møder sin mor, bedstemor og bedstefar og bor hos dem mens hun prøver at finde tyven Vendor og Spinellens skjulested. Hendes bedstefar bliver en uvurderlig hjælp på hendes mission. Det indbefatter indbrud i Templet som ellers ikke burde være muligt.

Jeg læste denne her bog på to dage. Den er super fed og historien samt beskrivelsen af dødsriget fænger med det samme. Man bliver indraget fra side et og keder sig ikke på noget tidspunkt, men vender side efter side for at se hvad der nu sker.

Bogen er skrevet af Mette Finderup og udgivet på Forlaget Phabel/Artpeople. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket. 5/5 stjerner. Lånt på biblioteket.

Anmeldelse af Skyggens Lærling - De Første År - Slaget på Hackham Hede

Bagsiden fortæller:
Længe før de bliver helte, er Crowley blot en ung Ranger uden eget len, og Halt er på flugt fra et naborige.

Baron Morgarath er flygtet for at undgå sin straf for forræderi. Men Rangerne ved, at han er i gang med at planlægge sit næste træk, og Kong Duncan forbereder sig på krig.

Hal påtager sig sig den farlige opgave at begive sige ind på fjendtlig territorium og holde øje med Morgarath. Og det bliver snart tydeligt, at Morgaraths hær af vilde, umenneskelige Wargals vil være ustoppelige over for Duncans svækkede hær. Et enkelt fejltrin vil betyde nederlag, og Kongerigets skæbne vil blive afgjort ved Slaget på Hackham Hede.










Anmeldelse:
Halt er tilbage og vi følger stadig hans unge år som Ranger for Kong Duncan. Denne gang gælder det endnu et møde med den onde Lord Morgarath som opruster en hær i Regn- og Nattebjergene. Med denne hær vil han gå i kamp mod Kong Duncan og tilrane sig magten i kongeriget.

Nu er det så op til Halt og Crowley at sørge for at denne her plan slår fejl. Det skal spionage til og her vælger Halt at drage til Regn- og Nattebjergene for at tage et godt kig på den fjendtlige hæren så de ved hvad de har at kæmpe i mod. Det er en mega farlig mission som han begiver ud på og man sidder med nerverne ude på tøjet mens den står på.

Vi følger også Crowley der skal sørge for at Dronning Rosalind bliver sendt til  kurstedet Woldon Abbey under den sidste del af sin graviditet. Da vejene i Araluen ikke er sikre og fyldt med banditter får kortegen følgeskab en et lille styrke soldater som skal sikre den farefulde færd.

Da Morgarath begynder nedstigningen fra Regn- og Nattebjergene for at sprede død og ødelæggelse i hele landet, så prøver Kong Duncan at få så mange soldater som muligt til at mødes med ham og hans lille hær. Men det er svært da det det er høsttid og de fleste bønder er hjemme og arbejde.

Oven i dette kommer det frem at nogle af den fremmede styrke er på vej mod kurstedet Woldon Abbey hvor Dronning Rosalind er blevet indlogeret. For at redde dronningen og den lille ny baby rider Crowley endnu en gang afsted for at redde hvad reddes kan.

De to hære mødes af to omgange og slagene er voldsomme for begge hære. Halt har fundet en ting som skræmmer Wargallerne og det skal afprøves i kamp. Kong Duncans hær må være snu for at overvinde fjenden der er dobbelt så stor som dem, men som altid har Rangerne en ting eller to i ærmet som kan hjælpe.

Jeg er stadig vild med Halt og alt det han har oplevet i sine unge år. Det er ikke småting han går igennem og han oplever utrolig mange ting på sin vej igennem kongeriget. Hans personlighed er stadig lige fantastisk, Plus jeg elsker at han kan tale med sin hest. Den er Halt op og ned af dage.

Serien kan som "Skyggens Lærling" læses af alle og det er faktisk rigtig rart at få Halts historie og lære ham bedre at kende. Dette her er bind to og der skulle komme en bog til og måske et par noveller ifølge det jeg kan læse mig til på nettet. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse de følgende historier.

Bogen er skrevet af John Flanagan og udgivet på Forlaget Gyldendal. Den kan købes hos landets boghandlere til 169,95 kr. 4/5 stjerner. Lånt på biblioteket.

tirsdag den 3. oktober 2017

Anmeldelse af Bone Gap

Bagsiden fortæller:
Et sted i midtvesten i USA ligger byen Bone Gap. Alle kender alle, men alligevel kender ingen rigtig hinanden...

Finn bor alene med sin bror i den lille by Bone Gap, efter deres mor stak af med sin nye kæreste. Da den unge, smukke Roza - som har boet hos brødrene gennem længere tid - også forsvinder, er der ingen i byen, der opfatter det som hverken mærkværdigt eller mistænkeligt. Det er trods alt ikke første gang, at nogen tæt på brødrene lader dem i stikken.
Men Finn ved, at Roza ikke bare er stukket af. Han ved, at der er sket en forbrydelse, og at den unge pige er blevet flået ud af majsmarkerne af en meget farlig mand, hvis ansigt Finn ikke kan huske...










Anmeldelse:
Jeg har haft en mail fra forlaget Turbine liggende i min indbakke siden februar måned med denne her bog. Den skulle være så fantastisk og helt vildt god. Har ventet lidt fordi jeg ikke rigtig kunne finde mod til at købe den. Derfor lånte jeg den på biblioteket i september måned for at se om den virkelig var så god som forlaget lovede.

Fandt ud af at det var en genre som jeg aldrig har prøvet at læse før. Den kaldes magisk realisme. Min personlige mening om denne her genrer og denne her bog er at den er for mærkelig. Jeg har mange gange sagt til ham den dejlige at den bog jeg er i gang med er helt vildt mystisk og mærkelig. For det er den!

Jeg kan godt forstå historien. Men det element med at bortføre en pige til en anden dimension fordi man har nogle bagtanker med det og som gør at andre der leder efter hende ikke kan finde hende før de begiver ind i denne her dimension. Det hitter ikke hos mig.

Alt i alt så har jeg ikke så meget godt at sige om denne her bog. Den var faktisk lidt spild af min tid og ud af det har jeg så konkluderet at jeg ikke skal læse mere magisk realisme.

Finn, som er hovedpersonen, er den lidt mærkelige dreng i byen. Alle ved det og Finn ved det også godt lidt selv. Jeg ville sige at han var lidt autistisk i det sådan som jeg kan læse hans karakter. Men det viser sig at han lider af en eller anden lidelse som gør at han ikke kan se ansigter.

Hvilket gør at han selvfølgelig ikke kan huske Roza's bortføreres ansigt og folkene i byen Bone Gap mener han gør for meget ud af at hun er forsvundet. Imens så bliver Roza forkælet med det bedste af det bedste for at hun skal sige de magiske ord til sin bortfører i den dimension hvor hun nu holdes fanget.

Hele historien går så ud på at Finn prøver at finde Roza samtidig med han udvikler sig og får et kærlighedsforhold til en pige der vil kaldes Petey.  Vi får også indblik i Finn og hans brors anstrengte forhold som er blevet endnu værre efter Roza er forsvundet.

Alt i alt så har jeg ikke taget forfatteren Laura Ruby og hendes bog til mig. Men sådanne er det altså nogen gange. Det er ikke altid man kan lide det man læser.

Bogen er som sagt skrevet af Laura Ruby og udgivet på Forlaget Turbine. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 1/5 stjerner. Lånt på biblioteket.

søndag den 24. september 2017

Anmeldelse af Sjælehenteren

Bagsiden fortæller:
"Du er ikke bare sjælehenter, er du?"
Min nye makker ryster langsomt på hovedet.
"Men hvem er jeg så?"
"Du er høsteren, "svarer jeg. "Du er døden selv."

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men det, der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende.
For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden.
Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender?
Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?








Anmeldelse:
Jeg indrømmer det gerne med det samme. Jeg har ventet med længsel på denne her bog i et helt år. Lige siden jeg fandt ud af at Katja havde skrevet kontrakt med Forlaget DreamLitt om at få udgivet sin triologi "Fortællinger fra Døden." Og nu er den her og jeg har læst den og vil genlæse den igen og igen.

For det er en bog man vil genlæse, det lover jeg. Katja har virkelig udviklet sig i en positiv retning som forfatter. Hele bogen er flydende og skrivestilen er ualmindelig god. Faktisk så har jeg ikke en finger at sætte på hverken skrivestilen eller historien. Den indfanger dig med det samme og du kan ikke slippe den. Den er fantastisk.

Raven er en øretæveindbydende, stædig, fanden-i-voldsk pige med sine meningers mod. Hun går lige til stålet og bakker ikke ned før hun får den forklaring som hun forlanger. Det kan godt være hun har været en forkælet rig pige fra New York, men i sit nye job som sjælehenter for Døden starter hendes kamp for at bevarer det nye liv og job som hun nu befinder sig i. Og hun gør det med en krigers mod.

Zeph er den mystiske fremmede som vi ikke ved så meget om, men han ved til gengæld en del om Raven. Han rolle virker som beskytter, men måske er han også med i planerne om at frembringe Dommedag på jorden. Vi ved det ikke, men der skal nok blive kastet lys på hans historie i de to sidste bøger tror jeg.

Et af min favorit steder i bogen er da Raven bliver inviteret til the sammen med Lucifer, Jahve (Gud) og Døden for at få en seriøs snak om de sjælehentere der begynder at forsvinde. Her giver Raven Jahve en ordentlig skideballe som jeg tror han vil huske i mange mange år.

"Mennesket er det bedste, du nogensinde har skabt. De er bedre end dig på alle måder. De er ynkelige, og de snyder. De stjæler, og de ødelægger. De skuffer sig selv og hinanden. Men De giver også. De kreerer. De danser. De synger og fortæller. De elsker på godt og ondt. Og de giver aldrig op. Ikke engang når der er mest grund til det. Ikke engang nu. Ikke lige som dig." Med de ord forlader jeg verandaen og efterlader en tavs Død, en smilende Djævel og en forbløffet Gud.

Der er rigtig mange steder i bogen hvor man sidder og tænker, hold da helt op hvor slår disse her ord eller sætninger hovedet på sømmet overfor et givent dilemma i forhold til Gud, Døden, Helvede eller bare følelser i det hele taget. Det er lige før min anden gennemlæsning vil fylde bogen med citat-sedler så jeg kan finde dem til fremtidig brug.

Jeg er vild med at Katja giver sin ide til hvad der findes inde i de mørkeste steder som vi almindelige mennesker ikke kan se. Det giver så meget mening at der findes en verden af sjælehentere i efterlivet, som for nogens part upartisk leder de dødes sjæle videre, mens andre gør det for at prøve at tippe balancen i himlen og helvede. Her er guder, engle og dæmoner som sammen med Raven bærer historien på fornemmeste vis.

Selvfølgelig er der altid nogen som gerne så Dommedag komme før eller senere, og som altid så er der altid nogen som lægger planer og fører dem ud i livet med ildhu som kunne ryste selv den mest rolige gemyt. Men at menneskeheden skal ofres for at en eller flere kan kommer til at regere på en planet som vil være trist, gold og uden mennesker. Det går ikke. Det er derfor vi har Raven. Hun skal, hvis hun kan, redde os alle sammen fra de ondes rænker.

Vi skal da også lige runde forsiden. Den er så mega fantastisk godt lavet. Jeg elsker den. Ganske enkelt. Her har Katja virkelig fået illustratoren Eamon O'Donoghue til at indfange bogens sjæl og Raven. Det er lige før den bliver levende og fortæller dig sine hemmeligheder.

Kan kun sige at jeg virkelig virkelig glæder mig til den anden bog i serien. Jeg har allerede fået titlen serveret på det bogblogger arrangement jeg var til først på måneden. Den hedder "Døden lyver aldrig". Der er lang tid til september 2018. Derfor må vi væbne os med tålmodighed og genlæse Sjælehenteren.

Bogen er skrevet af K.L.Berger og er udgivet på Forlaget DreamLitt. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forfatteren.

mandag den 18. september 2017

Post fra Paperblanks


I sidste uge stod der en meget stor papkasse til mig ude i vores gård. Den var leveret med GLS og jeg kunne ikke rigtig se hvilken afsender der var på. Så jeg var meget spændt da jeg tog den indenfor og åbnede den. Til min overraskelse var en en meget flot pakke fyldt med fantastiske ting fra CulturePlus der forhandler Paperblanks notesbøger.

Jeg har altid været vild med Paperblanks og synes deres bøger er helt vildt flotte og kvaliteten er virkelig i top. For det skal den være når man køber en notesbog som man gerne vil have skal holde og som skal pynte hvis den skal stå på ens bogreol.

I pakken lå der følgende to stk fine bognet med teksten "Hej smukke vil du se min bogreol" og Jeg elsker bøger". De er altid populære de der net. Det er meget bedre at have med ud og handle end en plastikpose.

Der var også et par skriveartikler til mig. To flotte fjerpenne i lyserød og sort (jeg kom til at tænke på Raven i K.L.Berger's nye bog Sjælehenteren da jeg så den sorte hehe). Der var også en kuglepen med vaterpas og lineal. Den har faktisk moret mig ret meget den kuglepen og jeg tror også jeg vil få meget morskab ud af den fremover.



Det næste jeg fiskede frem var to kladdehæfter som er lavet på en ny måde. Det ene er med linjer og det andet er med prikker. linjerne er hvide, prikkerne er hvide og baggrunden i begge hæfter er grå. Det skulle gøre at ens skriblerier vil blive fremhævet mere og øjnene vil ikke blive distraheret af mørke linjer.

De er nemme at fotokopiere fra da baggrunden ikke kommer med på kopien. Plus hvis du downloader appen til hæfterne så kan du gemme dine noter til evig tid eller dele dem med andre via Internettet. Jeg har ikke prøvet at skrive i dem endnu, men der skal prøves for at se om jeg kan lide den udformning de har. Serien hedder forøvrigt Whitelines.





Så kommer vi til selve essensen af Paperblanks bøgerne. Dem jeg har modtaget denne gang er super smukke (men det plejer de jo at være).

Den første bog er en Flexix, hvilket vil sige den har blødt cover og er fleksibel. Den er linjeret og har 144 sider. Mønsteret hedder Mystique og er på baggrunden rød/sort med guld mønster på. Kanten af alle siderne er også indfarvet som selve mønsteret. Mega flot.



Den anden bog jeg hentede frem fra kassen er en 10 års journal med et mønster der hedder Golden Inlay. Der er et familietræ i så man kan holde styr på slægten og inden i er siderne fyldt med 10 felter under hver dato med tre linjer til at skrive lidt om ens dag til senere generationer.

Forsiden er smuk i guld med et mønster der har røde, grønne, lysegrønne og guld farver indlagt. Kanten af alle siderne er også indfarvet så de matcher den smukke forside. Udover journalen er der en lille bog med blanke sider så man kan skrive noget mere eller sætte fotos i hvis man har brug for det. Denne her herlighed er sat ind i en sort box med flotte udskæringer.





Den sidste bog i denne her omgang er en A4 bog med et mønster der hedder Aurelia Grande med 240 sider.. Den er med blanke sider og forsiden er meget smuk lilla med et guld mønster og nogle af cirklerne glimter når man kigger på den. Her er kanterne af siderne også indfarvet så det passer til mønsteret. Jeg synes den er smuk med smuk på.



Alle disse skønheder kan du købe hos din lokale boghandler hvis du vil have noget der er smukt og anderledes en de sædvanelige kladdehæfter som du måske skriver i. Jeg kan varmt anbefale dem og de kommer i mange størrelser, med linjer og uden linjer.

Tak til Kristian fra CulturPlus for den fine pakke.

Medic out.