torsdag den 5. april 2018

Anmeldelse af De ugudelige

Bagsiden fortæller:
De ugudelige er den ottende bog i Castillos fascinerende serie med den tidligere amishpige og nuværende politichef Kate Burkholder som hovedperson.

Politichef Kate Burkholder bliver kaldt til et politidistrikt langt ude på landet. Her ønsker man hendes hjælp i en eskalerende situation i et isoleret amishssamfund, hvor man har fundet liget af en ung pige. Det lokale politi er ude af stand til at trænge igennem den mur af tavshed, som amishsamfundet møder dem med. Sheriffen beder Kate om at arbejde undercover og infiltrere samfundet forklædt som amishkvinde.

Kates kæreste John Tomasetti, er langt fra begejstret for ideen, velvidende at Kate ikke har erfaring med undercover-opgaver, og at hun dårligt vil kunne få hjælp, hvis hun skulle få brug for det.

Alligevel tager Kate afsted, og det lykkedes hende at infiltrere det lille amishsamfund, hvor hun opdager en verden bygget på hemmeligheder og løgne, samt en række chokerende forbrydelser. Men hun er fuldstændig alene og må i sidste ende kæmpe for at slippe væk med livet i behold.


Anmeldelse:
Ja nu kommer jeg til at sige det igen igen om en af mine ynglingsforfattere og hendes nye bog. Linda Castillo har gjort det igen. Hun har komponeret en ægte krimi med masser af detektiv arbejde og hårdt benarbejde. Hun svinger pennen og får os til at blive rundtosset lige indtil slutningen hvor plottet bliver præsenteret til en måbende fan-skare.

Denne bog læste jeg på et døgn, kunne simpelthen ikke lægge den fra mig uanset hvor meget jeg prøvede. Den ville hele tiden have at jeg vendte endnu en side fordi den havde en super god historie at fortælle.

Jeg er som altid vild med Kate Burkholder og alle de ting hun som tidligere amishpige nu politichef i barndomsbyen Painters Mill - en lille by med godt 5.300 indbyggere og halvdelen er amish - kommer ud for i sit virke som lovens lange arm.

Denne gang skal der arbejdes undercover i et tillukket lille amishsamfund Roaring Springs højt oppe i New York State ca. 30 km fra grænsen til Canada. Sheriffen har ikke haft held til at opklare et mord på en ung amishpige og amishsamfundet er fuldstændig tilknappet af tavshed. Ikke et ord vil det tale med englænderne - som almindelig mennesker kaldes - om den uheldige pige som er frosset ihjel i en sø.

Der går rygter om biskop Schrock og den måde han sørger for at alle følger de gamle regler og at han går ind for udstødelse hvis man overtræder reglerne. Ingen tør tale højt om ham, men alligevel så ulmer utilfredsheden i menigheden under overfladen. For hvis man bliver opdaget så kommer straffen til en på den ene eller anden måde. Det er sikkert og vist.

Kate tager til Roaring Springs uden nogen form for backup andet end to pistoler og to mobiltelefoner, hvor hun kan komme i kontakt med Tomasetti på den ene og med en senior-efterforsker Betancourt fra BCI's afdeling i New York State  og sheriffen Dan Suggs fra Frankling County på den anden. Hun udgiver sig for at være enken Kate Miller, amishkvinde der er enke og som vil tilbage til et samfund der ikke er så eftergivne som det sted hun har forladt.

Hjemme bliver en gammel utæt husvogn hvor efterforskningen kommer til at foregå fra. Det bliver stille mange spørgsmål og langsomt begynder menigheden at åbne op for Kate. Selv om de måske synes hun er lige lovlig nysgerrig. Der forgår noget fordækt og dets omfang overrasker alle, selv læseren når slutningen lige pludselige kommer bulderne som et højhastighedstog.

Jeg må sige at Castillo er en af de forfattere som ikke skåner sin hovedperson. Det er vildt hvad Kate skal gå i gennem i hver bog og denne her er ingen undtagelse. Nogen gange har jeg altså lidt ondt af vores heltinde, men hun gør det godt og kæmper en indædt kamp for ikke at blive endnu et offer for diverse forbrydere.

Forsiden skal lige rundes for her får man virkelig en fornemmelse for hvor gammel og udtjent den husvogn som Burkholder skal bo i er. Samtidig med at det er bidende koldt med masser af sne. Jeg begynder næsten helt at fryse bare ved at tænke på at sådanne en bliver lejet ud. Godt det ikke er mig.

Bogen er som sagt skrevet af Linda Castillo og udgivet på Politikens Forlag. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

søndag den 1. april 2018

Anmeldelse af Dødens Galleri

Bagsiden fortæller:
”I mine enogtredive år ved politiet har jeg set rigeligt med vanvittige ting, men hvis jeg fik lov at vælge én ting, jeg kunne slette fra hukommelsen, så ville jeg vælge dét derinde.”
En kvindelig topmodel bliver fundet myrdet i sit hjem. Morderen har flået hende, skåret hænder og fødder af hende og oversmurt væggene i hendes soveværelse med blod. På hendes ryg har morderen snittet en besked. Snart viser det sig, at hun ikke er det eneste offer. Der er tale om en seriemorder, og han har mange overraskelser i ærmet.
Fuldstændig uventet tvinges Hunter og Garcia til at arbejde sammen med FBI i jagten på morderen, hvis jagt efter ofre overskrider statsgrænser; En psykopat, som elsker at myrde, fordi det er andet og mere end blot mord for ham – det er kunst.
Velkommen til dødens galleri.









Anmeldelse:
Hillemænd og banditter siger jeg bare. Chris Carter har gjort det igen. Han har simpelthen komponeret en symfoni af noget af de ondeste mord som han har kunne finde på. Vi har med en seriemorder at gøre som er totalt syg i roen og som i sit sind har bestemt sig for at lave et Dødens Galleri. Hvorfor? Fordi han kan.

Jeg læste denne her bog på engelsk på to dage. Så meget pageturner var den. Har mega glædet mig til endelig at komme i gang og i påsken var muligheden endelig der. Når man først er gået i gang så kan man ikke slippe Hunter og Garcia i jagten på en seriøst syg i roen serie-morder.

En seriemorder som vil gøre hvad som helst for at få hvad han vil have. Forskellen på ham her og andre seriemordere er dog at hans ofre ikke lider. Ja nu tænker du det kan ikke lade sig gøre, men jo det kan det faktisk. Hvis du har researched nok i medicin-bøger og på nettet så kan alt lade sig gøre.

Denne gang skal Hunter og Garcia dele deres mord-sag med FBI. De får lavet en fælles efterforskning og får en kvindelig agent ved navn Special Agent Erica Fisher og en mandlig ved navn Special Agent Larry Williams på holdet.

Lad mig sige det med det samme Special Agent Erica Fisher er slet ikke min kop the, hun er en ren og skær kælling, som også formår at provokere Garcia som der ikke er nogen der har provokeret ham før. Hun mener at hun er verdens bedste i at jagte denne her seriemorder og hun kan slet ikke forstå hvorfor FBI skal have følgeskab at Hunter og Garcia. Alt det på trods af at FBI ikke har haft noget gennembrud i sagen i 2 måneder.

Hendes mandlige partner har samme holdning i starten, men han begynder efterhånden af indse at det er godt at have Hunter og Garcia med på holdet for nu kommer der skred i efterforskningen. Nye øjne og et nyt gerningssted hjælper altid. Plus Hunter jo bare er den bedste profiler der findes og det ved FBI's direktør for The National Center for the Analysis of Violent Crime (NCAVC) Adrian Kennedy.

Det bliver starten på et samarbejde der er fyldt med bump. De rejser imellem diverse stater for at efterforske de mord som har de kendetegn som vores seriemorder efterlader blandt andet en inskription på latin. Special Agent Fisher ender med at holde en pressekonference som gør tingene meget meget værre end de burde være.

Imens alt dette her sker så er har Hunter fundet en sød professor ved navn Tracy Adams fra UCLA (University of California, Los Angeles) som ham flirter med. De deler begge to den søvnløshed som Hunter er berømt for at lide af. Plus hun virker faktisk som om hun er en han kan måske godt kunne ende sammen med.

Slutningen er den mest intense jeg måske til dato har læst i en Chris Carter bog og der er trods alt 8 bøger udover denne her. Jeg nåede at blive chokeret, ked af det, jublende glad og havde denne her wow-følelse. Plus bogen ender med en rigtig uartig cliff-hanger ,som gjorde jeg måtte over og lede i en af mine tidligere bøger for at se om det der nu stod kunne være helt rigtigt.

Jeg vil have den næste bog i hånden lige nu. Kan faktisk slet ikke vente. Chris Carter har ladet os hænge ved fingerspidserne og nu skal vi vente et helt år før vi får vished for hvad i alverden vores duo gør ved det problem som helt sikkert vil blive deres i næste bog.

Det eneste der godt kan trække lidt ned i denne her fantastisk anmeldelse er at vi igen igen får af vide at Hunter lider af søvnløshed og hvad den gør ved ham. Det kan godt være lidt træls at læse gang efter gang når man er en kæmpe fan af bøgerne. For vi ved det godt.

Bogen er skrevet af Chris Carter og udgivet af Forlaget Jentas. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Anmeldelse af Pigen under jorden

Bagsiden fortæller:
Da politiet finder menneskeknogler i Saltmarsken udenfor King's Lynn i Norfolk, tror de, det er de jordiske rester af Lucy Downey, en lille pige som blev kidnappet ti år tidligere, og arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway bliver tilkaldt. Men Ruth konstaterer til vicekriminalkommissær Harry Nelsons skuffelse, at knoglerne er mere end tusind år gamle.

Lige siden Lucy forsvandt, har Nelson modtaget mystiske breve med referencer til rituelle ofringer. Da endnu en pige forsvinder, beder han Ruth om at hjælpe med at tolke brevenes indhold. Mens Nelson og Ruth nærmer sig hinanden, viser det sig, at Ruth er i livsfare, fordi hun hjælper politiet. Jagten på kidnapperen bliver en kamp mod uret - både for den forsvundne pige og for Ruth selv.

Pigen under jorden er første bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.







Anmeldelse:
Det er et lille stykke tid siden jeg har læst denne her bog, men derfor skal jeg selvfølgelig stadig skrive en anmeldelse af den. Det var faktisk lidt af et sats at jeg købte den mens jeg var på ferie hos min far i februar på Lolland, men det viste sig at jeg blev underholdt hele vejen i gennem bogen.

Ruth Galloway er ikke som andre hovedpersoner, hun har en god tør engelsk humor. Hun siger selv at hun ikke er defineret af sin vægt, fedme er en sindstilstand.Hun er et frisk pust på en charmerende måde, der gør at man ikke kan lade være med at grine. Hun bor ude ved den øde Saltmarsk i et lille bitte hyggeligt hus sammen med sine to katte.

Hun underviser på University of North Northfolk som ligger lige ude for King's Lynn.

At blive involveret i en politiefterforskning som har at gøre med knogler fundet et sted ude i den Saltmarsk som hun bor ved vender op og ned på Ruths liv. Hun lærer lige pludselig en masse sandheder om folk som hun gik rundt og troede hun kendte rigtig godt.

Hendes liv er lige pludselig ikke så sikkert som det har været, der er faktisk nogen som vil hende til livs fordi hun hjælper politiet. Det bliver ikke meget bedre af at der rent faktisk lige pludselig bliver fundet et rigtig lig på et helligt sted i Saltmarsken som øger presset på politiet for at opklare mordet og mysteriet deler sig i to.

Udover alt dette her så er der arkæologer der vil til og udgrave findestedet i Saltmarsken efter fundet af de gamle knogler. Alt skal helst dokumenteres og gemmes for eftertiden. Det bringer gamle venner tilbage i Ruths liv.

Vicekriminalkommissær Harry Nelson går i rigtig godt spænd med Ruth. De supplerer hinanden godt og deres fælles jagt på en morder, som driller Harry, giver historien en fin rød linje der gør at man lige skal læse det næste kapitel for at se hvad der sker. Han er den total modsatte personlighed af Ruth. Ikke en som man umiddelbart vil kunne lide, men han vinder alligevelle ved videre bekendskab. Han er ikke så tosset endda.

Jeg synes historien er spundet rigtig godt sammen med en lidt anderledes hovedperson som ser tingene på en anden måde end andre og så er jeg vild med hendes humor og den måde hun ser sig selv på. På en måde så er hun en smule naiv, men det klæder hendes karakter for hun lærer af det. Plus hun føles levende og er et frisk pust i krimiens verden.

Bogen er skrevet af Elly Griffiths og udgivet på Forlaget Gad. Den kan købes hos landets boghandlere til 199,95 kr. 4/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

mandag den 26. februar 2018

Ja jeg er her stadig :-)


Det kan godt være jeg ikke har været så aktiv siden en gang i december 2017, men har været optaget af jul og nytår og livet generelt. Der har været gode dage og dårlige dage, som altid. Men jeg er her stadig og har en kende dårlig samvittighed over at jeg ikke rigtig har skrevet her på min egen private legeplads.

Er begyndt at genlæse hele Harry Potter serien og har egentlig ikke tænkt mig at skrive nogle anmeldelser af bøgerne da jeg stadig synes de alle sammen er mega fede. Det er super skønt at besøge magiens verden og jeg nyder rejsen.

Har dog læst en god ny krimi fra Gads Forlag af Elly Griffiths der hedder "Pigen under jorden" som jeg vil poste en anmeldelse af en af dagene. For Bornholm vil jo blive begravet i i sne pga den der sibiriske kulde der overfalder øen i øjeblikket og så har jeg ikke andet at tage mig til hehe hehe, udover mit strikketøj og de tusind andre bøger der ligger og venter på at blive læst.

Jeg har fundet ud af at jeg elsker at strikke og kaste mig ud i nye projekter uanset om de er svære eller ej. Gider ikke sidde og strikke i firkanter. Jeg har kun strikket i 2 år og er blevet helt habil til det. Mine strikkedamer som jeg hygger med næsten hver tirsdag er meget imponeret og de hjælper mig når tingene går i hårdknude eller hvis jeg ikke rigtig forstår opskriften som jeg har gang i.


Mit nyeste projekt er en vrimlehue som jeg er begyndt på. Mønsteret er super ment og jeg er helt sikker på at den bliver et hit når jeg er færdig. Er meget spændt på at se hvordan den kommer til at se ud. Har fundet noget andet garn end det i opskriften i rød og hvid som ikke her det nemmeste at strikke med. Men det går fremad.


Mine første pulsvarmere. Dem er jeg meget stolt af at have kunne strikke. Lidt af den første er strikket på de gamle strømpepinde, det vil sige med fire pinde og en femte til at strikke med. Resten er strikket med de nye strømpepinde som har en wire i mellem de to af strømpepindene og en tredje med to pinde og en wire. Det er mega smart og jeg elsker at strikke med dem.
De nye strømpepinde som gør det mega meget nemmere at strikke pulsvarmere, strømper og ærmer.



Huen og halstørklædet er et strikkekit som jeg købte sidste år i Maribo da jeg var nede og besøge min far. Er vild med snoninger og synes dette her mønster er helt vildt flot. Min søster bestilte et halstørklæde i lysegråt med 25 buer og jeg strikkede en hue til hende i julegave. Det er en af de ting som jeg har strikket som jeg er rigtig stolt af. Bruger mit halstørklæde hver evig eneste dag og det er virkelig dejlig varmt.







Uglen er en del af et sæt og mit forsøg på at strikke et grydelappesæt. Har dog ikke selv hæklet øjnene da jeg ikke kan hækle. Men det er på min todo-liste over hvad jeg skal lære i 2018. Der er noget varme-reducerende ting inden i grydelappen og jeg glæder mig til sættet bliver helt færdigt.

Er også begyndt at bage igen. Har haft en rigtig lang periode hvor slet ikke har bagt en eneste kage eller nogen boller. Men efter jeg fik brændt min gamle køkkenmaskine af til nytår og har købt en ny i mærket Kenwood på tilbud, så er lysten lige pludselig kommet tilbage. Det er super rart og jeg er en glad bagesmølf.



Gulerodsbrud

Andet forsøg med æblekagen

Første forsøg med æblekagen
De første grovboller som jeg lavede på min fine nye maskine

Opskriften på mine grovboller, gulerodsbrud og den meget lækre æblekage kommer på bloggen når jeg får nosset mig sammen til det. Alle opskrifter er mega lækre og jeg vil meget gerne dele dem med alle som læser bloggen.

I denne her tid er der som sagt sibirisk kulde og en masse sne som vælter ned over Bornholm, så vi får tiden til at gå med at rydde sne og håbe på det snart er overstået. Det er lige lidt for sent med det der sne, når nu vi går og ønsker os forår og sommer med 25 grader og solskin.

Jeg vil prøve at være bedre til at blogge og skrive anmeldelser af bøger som jeg har læst her i 2018, lysten kommer langsomt igen og det er jeg ret glad for. Håber stadig I vil læse med når jeg poster og måske lægger en lille kommentar hvis I har en. Vil prøve at svare så godt som jeg nu kan.

Medic out.

onsdag den 27. december 2017

Anmeldelse af Støvets Land

Bagsiden fortæller:
Shilla er undsluppet Dødsriget, men prisen for at blande sig i præsternes rænker har været høj.

Hendes bedste ven er tvunget til at tjene dødsguden, hun har mistet sin bedstefar, og den hadefulde Vendor har forfulgt hende  til De levendes Land - nu som et hævngerrigt spøgelse.

Shilla ønsker bare at leve i fred, men hun sidder med nøglen til efterlivets hemmeligheder, og hendes rolle er langt fra færdigspillet.














Anmeldelse:
Så blev jeg endelig færdig med den sidste bog om Shilla og hendes oplevelser i Støvets Land. Det har været noget af en rejse, men hold nu fast hvor har Mette Finderup gjort et godt stykke arbejde. Jeg har på intet tidspunkt kedet mig eller haft lyst til at aflevere bogen på biblioteket før tid. Tværdigmod så har jeg kæmpet mod afleveringsfristen på grund af julen.

Shilla har det ikke nemt efter hun er kommet tilbage til De Levendes Land. Hun er skarpt forfulgt af et meget vredt og morderisk spøgelse ved navn Vendor. Han vil meget meget gerne have fat i vores heltinde for at rive hende i småstykker, så hun selv kan føle på egen krop hvad det vil sige at blive forrådt og flået.

På trods af at hun gerne vil været i fred og leve sit liv stille og roligt uden at være nogen til besvær, så bliver Shilla alligevelle kastet ud i en mission som sårsøsteren Atla og den onde præst Mester Gilius planlæger..

De vil sende hende tilbage til dødsriget som død for at afslører dødsguden, som en ganske almindelig menneskelig præst ved navn Piræus, der i lidt over 400 år er blevet tilbedt som gud i sit eget lille hjørne af en parallelverden som egentlig kun var til præster.

Men Shilla nægter og kæmper sig fri fra det overfald som Vendor får lov til at udføre. Hun gemmer sig og dør uden at blive fundet af de to mennesker der har iscenesat hendes død. Hun bliver nu ført til Støvets Land som er det oprindelige dødsrige og her møder hun hele sin slægt, inklusiv sin far, som har samlet sig for at se hvem der er på vej og for at fejre at hun er ankommet.

Det er også her hun møder den rigtig Dødsgud og han er ikke lige det som Shilla havde regnet med. Han er en fjollet festivrig gud der elsker at morer sig. Han har ingen ide og hvad den falske dødsgud Piræus har gang i og det interesserer han ikke synderligt for de har lavet en pagt som han ikke kan bryde. Han må ikke komme i Tempelbyen uanset hvad.

Men Shilla får overtalt ham til at tage med til Tempelbyen for at vise ham hvor galt fat det hele er og for at forene sine forældre. De finder hendes bedstefars lig som han bruger som vært. Til at starte med tager de ned til Shillas mor og bedstemor og bor der, men med tiden så ændre tingene sig.

Deres tilstedeværelse fører til farlige situationer som gør at de har brug for nogen de kan stole på for de er jaget vildt og her kommer Niro ind i billedet. Han hjælper dem med informationer og når det rigtig spidser til så er han guld værd.

Fjender bliver til venner og gamle magtsyge fjender bliver endnu mere magtsyge ved at få for meget magt. Der krydses klinger og ofres præster til ingen verdens nytte andet en magi til den falske dødsgud Piræus og menneskelighed til den rigtige Dødsgud. Resten må du læse dig til for det er synd at ødelægge en fremragende slutning.

Jeg er vild med hvordan Støvets Land er med landsbyer hvor ens slægter bor og venter på at man kommer hjem til dem. At det er stort og uendeligt. At man i døden ikke er alene. Det har krævet en speciel slags for fantasi at udtænke dette her plot. Og den fantasi har Mette Finderup.

Det er synd at bogen er udsolgt for jeg er næsten sikker på at den sagtens stadig kunne sælge. Specielt i disse her tider hvor der er andre forfattere som også beskæftiger sig med dødsriget, engle, høstere og alt hvad der hører den genrer til. Måske skulle man genoverveje at genoptrykke bøgerne så de kunne komme ud til det brede publikum der elsker denne slags fantasy.

Bogen er som sagt skrevet af Mette Finderup og udgivet på Forlaget Phabel/Artpeople. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket. 5/5 stjerner. Lånt på biblioteket.